Henrik Ibsens skrifter

Tillad mig herved at anmode Dem om godhedsfuldt at ville sende mig et tusend kroner enten i tyske sedler eller i veksel.

Jeg fører i denne tid et for mig usædvanlig omflakkende liv. Neppe var jeg kommen nogenlunde til ro efter ​festugen i Meiningen, så må jeg nu afsted igen. Jeg rejser i overmorgen, og denne gang går turen til ​ Berlin, hvor «Gengangere» søndagen, den 9. dennes skal opføres i Residensteatret. Helst var jeg bleven hjemme; men efter de mange opfordringer, jeg har modtaget, kan jeg ikke godt undslå mig for at møde frem, især da ​«Gengangere» er blevet et brændende literært og dramatisk spørsmål i Tyskland.

I Berlin er jeg forberedt på at møde adskillig ​modstand hos den konservative presse. Men også dette er for mig en medvirkende grund til at være tilstede.

I Meiningen viste ​ hertugen mig en næsten demonstrativ udmærkelse, i det han, dagen efter forestillingen, – som det heder i diplomet «​als Zeichen seiner Verehrung und Bewunderung», – tildelte mig ​ ​den sachsiske Ernestiner-ordens ​insignier som kommandør af første klasse med stjernen.

De må ikke tro at jeg omtaler dette af forfængelighed. Men jeg nægter ikke at det glæder mig når jeg tænker tilbage på den dumme ​ ​forkættrelse, som stykket i lang tid var genstand for i vore hjemlande.

Med forbindtligst tak for ​de tilsendte bøger og med vore bedste hilsener til Dem og Deres børn tegner jeg mig